fbpx

4000 løbere skadet, AV !

Overraskende tal.
I en nylig opgørelse fra Odense Universitetshospital er det netop blevet offentliggjort at løbere med 4000 årlige besøg på de danske skadestuer kommer ind på en overraskende 3 plads over sportsskader.

Løb er dermed kun overgået at de klassiske kontaksportsgrene håndbold og fodbold. Se evt. mere om optimering af løb på siden: Sport Lab: Løb hurtigere og undgå skader

Ikke så mærkeligt, og dog.
Med den øgede mængde af danskere der dyrker løb som træningsform, er det en naturlig følge at flere vil komme til skade ifb med dette. Men at løb distancerer idrætsgrene som bla. badminton volleyball og karate er alligevel noget overraskende.

De 4000 tilskadekomne dækker over primært akutte skader som typisk er forårsaget af fald og sammmenstød med sår, brud og andre traumer til følge, såkaldte strukturelle skader. Disse skader dækker en minimal del af den samlede skade problematik ifht. skader og løb generelt.

Den store andel af skader ligger et andet sted.
Den helt store skadepulje hos løbere ligger derimod i den funktionelle skade eller bedre kendt som overbelastningsskaden. Her oplever op mod hver anden løber på et givent tidspunkt at blive forhindret i at udøve sit løb pga. smerter eller ubehag forårsaget af løbetræningen eller konkurrence.
Årsagen er ofte for hurtig øgning i træningsmængde eller skævheder og begrænsninger i kroppen der giver problemer med løbekroppen.

Hvad kan du gøre.
Kliniks Eivind Møller der bla. er medforfatter til løbebogen “løb langt” fortæller og Danmarks bedste marathonløber Henrik Them viser 5 basis øvelser der kan være med til at reducere risikoen for at løbe ind i en skade.

Læs mere i Ekstra Bladets artikel fra fredag 8. februar 2013 om selvsamme emne HER eller gå direkte til video indslaget med vores 5 gode råd