24 okt Sundhedsforsikring til erhverv – fordelene ved at tegne en sundhedsforsikring til dit firma
Rigtig mange arbejdspladser vælger at tegne en sundhedsforsikring til tryghed og sikkerhed for deres medarbejdere. Men hvad dækker den over, og hvad er de konkrete fordele ved en erhvervsrettet sundhedsforsikring for henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder?
Af: Simon Lübecker · senest opdateret 24. oktober 2023
Hvad er en sundhedsforsikring?
I Danmark er en sundhedsforsikring en forsikring, der kan omfatte bla. fysioterapeutisk, osteopatisk og psykologisk behandling samt mindre operationer og fungerer som supplement til det offentlige sundhedsvæsen.
En sundhedsforsikring har til formål at sikre en hurtig udredning, så vedkommende der benytter den og modtager behandling hurtigt kan vende tilbage på arbejde.
Sundhedsforsikringer kan både tegnes privat og gennem erhverv/arbejdsgivere.
Hvad betyder en sundhedsforsikring for et firma – dækninger
Sundhedsforsikringer sikrer altså, at man vil blive behandlet hurtigt, så man hurtigt kan blive rask og komme tilbage på arbejde. Derfor betyder det for en virksomhed, at den vil lide mindre under at de ansatte bliver syge eller kommer til skade.
De enkelte udbydere af sundhedsforsikringer tilbyder selvfølgelig forskellige dækninger.
Sundhedsforsikringer dækker for det meste over behandlingstyper som fysioterapeuter, osteopater, kiropraktore, psykiatere, psykologer og til mindre operationer.
Fordele ved at få en sundhedsforsikring til et erhverv
Det er ikke lovpligtigt for arbejdspladser at være sundhedsforsikrede, det er et uforpligtende tilbud, men ikke desto mindre en rigtig god løsning for mange. Der er mange fordele ved at forsikre sig mod fremtidige skader og sygdomme med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Selvfølgelig drejer det sig om forskellige fordele for henholdsvis arbejdsgiver og medarbejdere. Vi har listet disse fordele nedenfor:
5 fordele som arbejdsgiver:
- Hurtig behandling så medarbejdere hurtigere kan vende tilbage og dermed være til nytte for firmaet/arbejdspladsen.
- Hurtig behandling resulterer også i færre varige mén hos medarbejderen, så det ikke ender med, at vedkommende skal arbejde mindre i længden.
- Hvis dine medarbejdere er forsikrede, tilbyder du en mere attraktiv arbejdsplads for både eksisterende og fremtidige ansatte.
- Der vil sandsynligvis være den nødvendige tryghed og trivsel på arbejdspladsen, i og med at dine ansatte føler sig sikre, hvis de skulle gå hen og behøve behandling af en art
- Der vil være færre sygedage og dermed færre udgifter på bundlinjen.
5 fordele som medarbejder:
- Det er selvfølgelig også rart for medarbejdere, at de ikke skal vente mere end 10 arbejdsdage på at modtage behandling.
- Ved at behandlingen af skade eller sygdom hos en medarbejder sker med størst mulige effektivitet, undgår medarbejderen forlængelse af smerte periode og bekymring, og afhjælper bedre helbredstilstande i fremtiden uden følgesygdomme.
- Hvis den skade, man som medarbejder, har pådraget sig ikke er dækket af sundhedsforsikringen, har man med sundhedsforsikringen stadig adgang til råd og vejledning hos dygtige sygeplejersker og andet sundhedspersonale med stor erfaring.
- Den giver ofte også rabat på en potentiel privat sundhedsforsikring til nærmeste familiemedlemmer fx børn.
- Det er ikke påkrævet at udlevere helbredsoplysninger, når forsikringer oprettes.
Klinik og sundhedsforsikring
Forsikringsselskaber og deres tilhørende underselskaber har meget forskellige restriktioner på, hvad du må bruge en sundhedsforsikring til.
Der er ikke nødvendigvis frit valg mellem alle behandlere og klinikker i Danmark. Har din virksomhed en In-house sundhedsordning med Klinik, kan du i de fleste tilfælde anvende din sundhedsforsikring i vores klinik. Hvis du er i tvivl om du kan bruge din forsikring hos os, skal du kigge i din police eller ringe til dit forsikringsselskab. Du skal være særligt opmærksom på, om du kan bruge din forsikring hos en privat klinik eller privathospital.
Klinik har gode samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber, hvor vi tilbyder virksomheder samlede sundhedsløsninger med både forebyggende og forsikringsdækket behandling. Ring til os og få vejledning i, hvordan du kan højne dine arbejdeplads med sundhedsfordele, som mindske sygefravær og højner medarbejdertrivlsel.
Dæk en arbejdspladsvurdering med din sundhedsforsikring
Hos Klinik tilbyder vi en effektiv og grundig arbejdspladsvurdering, som din arbejdsplads sundhedsforsikring kan dække.
Arbejdspladsvurderingen – også kaldet APV’en – er en proces, der anvendes til at identificere eventuelle fysiske eller psykiske risici på arbejdspladsen, der kan føre til skader eller sygdom. Dermed kan virksomhederne kortlægge medarbejdernes fysiske eller mentale helbred og igangsætte en handleplan for at forebygge problemerne.
Læs meget mere op APV’en og hvad processen indebærer her.
Har du andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 3888 2500 eller email info@klinik.dk
Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig og din arbejdsplads!
Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere
om en Massage- eller en Sundhedsordning
Relaterede indlæg:
-
10 grunde til at skabe et mere ergonomisk arbejdsmiljø?
Et godt ergonomisk arbejdsmiljø er fundamentalt for en virksomheds succes. Derfor er det ...
-
7 effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen
Lær effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen og skab et sundt og stressfri...
-
7 ideer til bedre trivsel på arbejdspladsen
Få gode ideer til at forbedre trivslen og effektiviteten på arbejdspladsen. Vi hjælper vi...