fbpx

En løbers beretning

Søndag den 20 maj var der Nykredit Copenhagen Marathon. For nogen af løberne var dette marathon deres debut på distancen. En af disse løbere var tidligere mellemdistanceløber fra Hvidovre Atletik og Motion, Christina Hjort Madsen. Christina havde valgt at prøve kræfter med distancen for første gang og har i den forbindelse givet os denne lille raceberetning fra et af forårets varmeste dage i København. Som så uheldigvis for nogen skulle blive den dag hvor Nykredit Copenhagen Marathon skulle afvikles. Her er Christinas ublu og lige ud af posen kommentar efter løbet!

“jeg er glad, skuffet, irriteret og meget stolt over at have gennemført min første marathon. Tiden blev 3.45.27, havde jo regnet med lidt hurtigere… Jeg var flyvende, men pludselig ved ca. 27km fik jeg rigtig ondt i højre knæ og måtte kæmpe med det hele vejen hjem. Peter cyklede med fra 30km og gav også ekstra væske, vi løb i 25 grader, minimal vind. Jeg havde gode ben og fin vejrtrækning men det gjorde bare så ondt i knæet, var helt oppe på 6.09km fra 28-30km. Ramte ingen mur overhovedet.
Tusind tak for opbakningen også jer som havde mig i tankerne. Det var SÅ fedt at høre mit navn. Dig Fisk som stod lige der hvor jeg var ramt ca.30-31km og bare gerne ville ha det vand der! (vores ordudveksling: F: kom så christina, det ser hårdt ud! C: jeg har ondt i mit knæ og mangler fandme vand) Ha ha… Jeg elsker jer allesammen.
Men hvis jeg nogensinde skal gøre det igen, skal der sgu højest være 15 grader BASTA!”

christina-hjort-madsen-1

Vi ønsker Christina tillykke med hendes første marathon !

Klinik