02 jun Triatletens løbestil

Vores Team Skadefri triatlet Niels Brandt-Jørgensen har begået nedenstående fine beskrivelse af hans oplevelser med løb og valg af specifik løbestil. Teksten er direkte sakset fra Niels egen hjemmeside, hvor du også kan læse mere om triatleten Niels Brandt-Jørgensen.

Fra Kliniks side synes vi det er fantastisk at få muligheden for at formidle en løbers egne oplevelser med løb. At vi bringer denne artikel er ikke et udtryk for, at vi mener “Niels” løbestil lige præcis er din løbestil og at det er den “rigtige” måde at løbe på. Betragt den som et indspark i den generelle debat som florerer kraftigt for tiden. Se evt. mere om løb under siden: Sport Lab: Løb hurtigere og undgå skader.

Du kender det sikkert – man har trænet og trænet, både i kulde og slud, og lige som foråret for alvor har fået tag i lille dannevang, og formen så småt er begyndt at indfinde sig i det vinterkolde bentøj, ramler man ind i en omgang skinnebensbetændelse.

Den klassiske reaktion hos den ivrige triatlet er hurtigst muligt at få en tid hos den lokale fys, for er der noget der kan frustrere den målrettede triatlet, så er det netop ufrivillig pause fra træning. Tre dages tvungen pause kan hurtigt føles som flere ugers pause, og al vinterens træning virker pludselig tabt på gulvet, fordi man nu ikke kan fortsætte sin opadgående formkurve.
Irrationaliteten får med andre ord lov til at råde uhæmmet over ens bevidsthed. Mens man hvileløst dalrer rundt og venter på at komme af med sin skinnebensbetændelse, kan man så passende benytte ljeligheden til at stoppe det negative irrationelle tankespin der løber løbsk, og i stedet ræsonnere over hvorfor man løb ind i skaden, samt hvad man kan gøre for at forhindre betændelse af skinnebenet fremover. Flere remedier kan benyttes for at undgå en generel betændelsestilstand, bl.a. via daglig indtag af fiskeolie, kolde bade efter træning, samt kompression under og efter træning. Når det kommer til skinnebensbetændelse er der dog en ting som har virket bedre for mig end noget andet – forbedret løbeteknik. 

Nu vil jeg med det samme slå fast, at jeg hverken er læge, fysioterapeut eller på anden måde besidder faglig ekspertise i den menneskelige fysiologi. Når jeg taler med forskellige atleter der har problemer med skinnebensbetændelse er det samtidig klart, at det er meget individuelt hvor lang tid det tager den enkelte at komme sig over skinnebensbetændelse, samt hvilken del af skinnebenet der er betændt.

Fælles for de fleste er dog at skinnebensbetændelsen kommer pga. løbetræning. Jeg har over de sidste par år udviklet mig til lidt af en fanatiker indenfor løbeteknik, og det var i denne forbindelse at jeg indså sammenhængen mellem for/mellemfods løb og skinnebensbetændelse. Ved at kigge på flere professionelle triatleter, har jeg bemærket at de stort set ikke vipper deres fod op i deres fremadrettede løb. De nøjes med at lade foden “hænge slapt” i luften, mens knæet føres frem. Fremdriften kommer først når foden lander under deres hofte, og lægmusklen skubber dem videre. Herved opnår man en næsten fuldstændig afslappet tilstand i skinnebenet, som dermed naturligt reducerer belastningen på forsiden af benet. Samtidig bruger man mindre energi, og udført korrekt vil løbet derfor komme til at virke lettere. Jeg har over det sidste år arbejdet fokuseret på netop denne del af min løbestil, og mens løbet giver mig fornemmelsen af at jeg nærmest flyver fremad, så har jeg aldrig haft skinnebensbetændelse siden ifm. løbetræning.
Essentielt i denne del af løbeteknikken er derfor, at man lader sin fod hænge slapt når benet føres frem, samt at man ikke strækker sit underben længere frem i end til knæet. Her vil underbenet da hænge lodret ned fra knæet, og der bliver det, indtil foden, i den perfekte verden, lander lige under hoften.

At vende sig til denne løbestil tager tid, og er desuden nemmest når man bevæger sig i et forholdsvist hurtigt tempo (4.30 pace og derunder for mit vedkommende). Det er her man helt naturligt vil nærme sig den optimerede løbestil, fordi man under hurtigere løb ikke har tid til at tage så lange skridt, hvorfor skridtlængden forkortes. Dette understreges bl.a. af, at skinnebensbetændelse oftest opstår under løbepas i et roligere pace, hvorimod det er de færreste for hvem problemet opstår under interval løb, der alt andet lige medfører en højere gennemsnitsfart. Dermed ikke sagt at man kun bør løbe interval løb for at undgå problemet, men derimod at vejen til en tilværelse uden skinnebensbetændelse kan opnås via øget fokus på en optimeret løbestil, der samtidig vil tilføre øget effektivitet og hurtigere løbepace til ens overordnede løbeform. En såkaldt Win-Win.