fbpx

Du har fået et sundhedstjek

Information og ordforklaring om sundhedstjekkets resultater.

Her på siden kan du finde informationer og forklaringer om de resultater, du har fået i dit sundhedstjek.

BMI – vægt / (højde x højde)

Forstå din BMI måling og de faktorer, der påvirker det. Sund vægt kan ikke udelukkende bedømmes ud fra BMI men også ud fra taljemål eller talje-hoftemål. Det resultat, du har fået i din BMI-måling, kan derfor ikke stå alene.

 

I dette skema kan du få en indikation af, om dit BMI er indenfor normalområdet eller om der er er et optimeringpotentiale.

 

BMI KLASSIFICERING

Der kan være sundhedsrisici forbundet med at være under- og overvægtig. Læs mere om BMI og talje-mål her.

Talje-hofte ratio

Talje-hoftemål, også kaldet talje-hofteratio, anvendes til at vurdere sundheden af din vægt ved at måle forholdet mellem taljeomkreds og hofteomkreds. Et højt talje-hoftemål er associeret med øget risiko for livsstilssygdomme. En værdi på 0,90 eller derover for mænd og 0,85 eller derover for kvinder betragtes som et højt talje-hoftemål.

 

Læs mere om Talje-hofte ratio her.

Blodtryk – systolisk og diastolisk

Hjertet fungerer som en pumpe, der sender iltrigt blod gennem arterier og vener ud i kroppen. Blodtrykket måles under hjertets sammentrækning og bruges til at vurdere kraften, mængden af blod og arteriernes tilstand. Blodtrykket består af det systoliske tryk (målt under hjertets sammentrækning) og det diastoliske tryk (målt mellem hjerteslag). Forhøjet blodtryk, defineres ved systolisk tryk over 140 mm Hg eller diastolisk tryk over 90 mm Hg ved tre separate målinger. Et for højt blodtryk er forbundet med medicinske tilstande som åreforkalkning, hjertesvigt, blodpropper, slagtilfælde og nyreskader. Heldigvis kan personer med forhøjet blodtryk ofte kontrollere tilstanden gennem medicin, kost og livsstilsændringer.

 

Læs mere om Blodtryk her.

Blodsukker – Værdien angives i mmol/L

P-Glukose i blodet måles i mmol/L og refererer til blodsukkerkoncentrationen, og kroppen regulerer dette niveau ved hjælp af hormoner og afhængig af kulhydratindtag og bugspytkirtelfunktion. Målingen udføres ved blodprøver (lille prik) fra øre, finger eller vene. Fastende P-Glukose måling anvendes også til at diagnosticere diabetes. Normale værdier varierer, men en fastende P-Glukose under 6,1 mmol/L tyder på ingen diabetes, 6,1-6,9 mmol/L kan indikere mulig diabetes, og 7,0 mmol/L eller derover indikerer sandsynlig diabetes. Tolkning af prøvesvar kræver hensyntagen til alders- og kønsvariation samt laboratorievariation.

 

Læs mere om blodsukkerværdier her.

HDL, LDL og total kolesterol

Kolesterol er et naturligt fedtstof, som er vigtig for kroppens celler. Vi danner det selv og får det gennem kosten. Det er godt at holde øje med kolesterolets værdier i blodet for at undgå sygedomme. Den samlede mængde kolesterol i blodet består af 3 undertyper, hvoraf de to vigtigste kaldes HDL-Kolesterol og LDL-kolesterol. De måles enkeltvis samtidig med total kolesterol.

 

Normale totale kolesterol grænseværdier varierer med alder:

18-29 år: 2,9-6,1 mmol/L

30-49 år: 3,3-6,9 mmol/L,

over 50 år: 3,9-7,8 mmol/L.

Anbefalede behandlingsniveauer varierer også afhængigt af sundhedstilstande. Forhøjede værdier kan indikere sygdomme eller påvirkninger som diabetes, skjoldbruskkirtelsygdom, nyresygdom, behandlinger og alkoholmisbrug. Lave værdier har normalt ingen klinisk betydning.

 

Læs mere om kolesterol her

Triglycerider

Triglycerid er et fedtstof målt i blodet, kan måles fastende eller ikke-fastende. Ikke-fastende målinger anbefales for generel screening, da de har samme værdi som fastende målinger ifølge internationale retningslinjer. Målt på en veneblodprøve mindst 8 timer efter et måltid. Fasten indebærer ingen madindtagelse efter kl. 22 aftenen før prøvetagning, ingen rygning, men vand er tilladt. Normal værdi ved 10-12 timers faste er under 2,0 mmol/L. Høje værdier (hypertriglyceridæmi) over 10-15 mmol/L kan indikere arvelige sygdomme, mens værdier op til 10 mmol/L kan skyldes faktorer som alkoholproblemer, dårligt reguleret diabetes, hormonforstyrrelser, nedsat nyrefunktion, leversygdomme eller medicinbrug. Værdier mellem 2 og 5 mmol/L øger risikoen for hjerte- og karsygdom. Høje triglycerider og lavt HDL-kolesterol går ofte hånd i hånd. Tolkning af prøvesvar tager højde for alders- og kønsvariation samt laboratorievariation, og lægen vurderer eventuelle afvigelser fra normalområdet.

 

Læs mere om triglycerid her.

Peak Flow

Peak Flow er den maksimale hastighed, man kan puste luft ud af lungerne ved en maksimal udånding. En peak flow-måler måler denne hastighed gennem et mundstykke. Før undersøgelsen får du instruktion i at trække vejret ind, tage mundstykket i munden og puste ud så hurtigt og kraftigt som muligt. Faldende peak flow-værdier kan indikere forværring af astma, og hjemmemålinger kan hjælpe med at overvåge astmaens tilstand og justere dosis af forebyggende medicin.

Kost

De officielle Kostråd:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
  • Spis flere grøntsager og frugter
  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
  • Spis mad med fuldkorn
  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
  • Spis mindre af det søde, salte og fede
  • Sluk tørsten i vand

 

Læs anbefalinger og specifikke kostråd her.

Kontakt Klinik

Hvis du er i tvivl om dine målte værdier, eller hvordan du skal tolke dine resultater, kan du kontakte os på info@klinik.dk. Som regel vil vi sætte dig i kontakt med den terapeut, der har udført sundhedstjekket.

 

Har du fået dit helbredstjek gennem din In-House ordning, kan du også booket en opfølgning via jeres virksomheds online booking system. 

 

Læs mere om, hvordan vi udfører sundhedstjek på virksomheder her.