07 jun Ergonomi og arbejdsstillinger – Se 5 simple forbedringspunkter
Døjer dine medarbejdere nogle gange med ondt i ryggen eller smerter i albuen på arbejde? Det kan ofte skyldes en dårlig ergonomisk arbejdsplads. Se her 5 simple forbedringspunkter, så du kan forebygge potentielle arbejdsskader for dine ansatte.
Af: Simon Lübecker · senest opdateret 07. maj 2023
Hvad er ergonomi?
Ordet ergonomi kommer fra de to græske ord ”ergon” og ”nomos”, der betyder henholdsvis ”arbejde” og ”kyndig”. Ergonomi handler derfor om, hvordan vi arbejder på en sikker og effektiv måde, så vi ikke belaster vores krop unødigt.
For at sikre en god ergonomi på arbejdspladsen er det vigtigt, at der bl.a. er god plads til at bevæge sig, og at der er gode hjælpemidler til rådighed i form af hensigtsmæssige stole og justerbare skriveborde.
Hvorfor er det vigtigt at have en god ergonomi?
Der er flere gode grunde til at have fokus på ergonomi på arbejdspladsen:
- Minimér risikoen for skader: For det første er det med til at sikre, at vi kan udføre vores arbejde på en måde, hvor vi mindsker risikoen for belastningsskader og andre lidelser. Dårlig ergonomi og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er nemlig ofte årsagen til udviklingen af sådanne skader og lidelser.
- Motivation og arbejdsglæde: For det andet er en arbejdsplads, hvor ergonomien er indtænkt på en god måde med til at øge medarbejdernes motivation og arbejdsglæde. Dette kan blandt andet komme til udtryk ved, at de ansatte ikke sidder alt for tæt på hinanden
Det er altså derfor yderst essentielt, at du som leder er opmærksom på, hvordan I kan forbedre jeres ergonomi på arbejdspladsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø.
Se video: Daglig træningsvideo med fokus på forebyggelse af arbejdsskader
5 ergonomiske forbedringspunkter til din virksomhed
- Gode kontorstole
Hvis du er på en arbejdsplads, hvor I sidder ned størstedelen af dagen, er en god arbejdsstol et af de vigtigste elementer for en god ergonomi. Stolen skal være justerbar, så du kan sidde komfortabelt og støtte din ryg, nakke og arme. Den skal samtidig kunne indstilles således, at den passer i forhold til dit skrivebord. På den måde kan du undgå unødig belastning i dine skuldre. - Hensigtsmæssige skriveborde
Det er vigtigt, at dit skrivebord eller bordplade er indstillet, så du kan arbejde i en behagelig og ergonomisk position. Sørg for, at bordpladen er høj nok, så du kan sidde oprejst med begge fødder plantet på gulvet. Samtidig er der også et psykologisk aspekt i forhold til skriveborde i form af, at størrelsen skal være tilpas stor til, at du ikke føler sig klemt eller ikke er i stand til at have sine ting på skrivebordet. Det skal dermed både være hensigtsmæssigt i forhold til indstilling og størrelse. - Den gode belysning
Belysningen er ikke en direkte årsag til arbejdsskader, men kan derimod rykke noget i forhold til din arbejdsmotivation. Det gør noget positivt ved dig, når du kommer ind i et lyst rum frem for et rum med dårlig belysning. Det er derfor vigtigt, at du har god belysning på din arbejdsplads. Sørg for en balance, hvor der selvfølgelig er gardiner mod direkte sollys, og at der samtidig er nok lys til at se, hvad du laver. - Pauser
Det er vigtigt at holde små pauser, når du arbejder. Det kan f.eks. være i form af en lille gåtur eller blot at rejse sig op og strække kroppen lidt. En af de hyppigste årsager til udviklingen af arbejdsskader er en stillesiddende position for længe. Det er derfor afgørende at komme op engang imellem og lave nogle små bevægelser for at løsne op i kroppen og få blodet til at cirkulere. Derfor kan det være et godt værktøj på en arbejdsplads, at pauser skal være en fast del af arbejdsrutinen. Dette gælder også arbejdspladser med gentagne samme bevægelse eller tunge løft, som fx på et lager eller lign. - Lær om ergonomi
Det er vigtigt at udvikle sin viden om ergonomi, så du kan forbedre din arbejdsplads og sætte fokus på forebyggelse af arbejdsskader. Du kan enten læse bøger eller flere artikler om emnet her på siden, eller tjek vores hjælpevideoer ud. Du kan også booke en sundhedsordning, et sundhedstjek af dine medarbejdere eller et sundhedforedrag hos Klinik. Vores dygtige personale kommer altså ud til din virksomhed og gør den så ergonomisk venlig som overhovedet muligt.
Har du spørgsmål til sundheden i din virksomhed?
Mangler du sparring i forhold til hvad du kan gøre omkring sundheden for dine medarbejdere i et konkret tilfælde? Så kan du få fyldestgørende rådgivning omkring forbedringspunkter for din virksomhed med en sundhedsordning fra Klinik.
Kontakt os nu på telefon 61717493 eller skriv en e-mail på simon@klinik.dk
Vi glæder os til at hjælpe netop din virksomhed.
Se referencerne: Disse virksomheder har vi allerede hjulpet
Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere
om en Massage- eller en Sundhedsordning
Relaterede indlæg:
-
10 grunde til at skabe et mere ergonomisk arbejdsmiljø?
Et godt ergonomisk arbejdsmiljø er fundamentalt for en virksomheds succes. Derfor er det ...
-
7 effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen
Lær effektive metoder til stresshåndtering på arbejdspladsen og skab et sundt og stressfri...
-
7 ideer til bedre trivsel på arbejdspladsen
Få gode ideer til at forbedre trivslen og effektiviteten på arbejdspladsen. Vi hjælper vi...