26 sep Fed/ikke fed af sodavand

Drikker du meget sukkerholdig sodavand, har du større risiko for at blive tyk. Men de søde drikke giver nogle mennesker mere flæsk på sidebenene end andre. Er man i forvejen mere genetisk tilbøjelige til at blive fed, kan man nemlig heller ikke drikke nær så mange drikkevarer med sukker, før man tager på.

Det viser ny forskning, der netop er publiceret i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

»Studiet er interessant, fordi det viser, at samspillet mellem vores gener og kost måske har en større effekt på fedme, end man har troet.«

»Man har i mange år vidst, at der er en stor arvelig komponent i fedme. Men man har ikke vidst ret meget om, hvordan fødevarer kan interagere med en bestemt genetisk profil. Dette studie er et af de største studier til at vise, at der er noget om det,« siger lektor Lesli Hingstrup Larsen fra Institut for Human Ernæring/Fedme og Appetitregulering, Københavns Universitet.

Lesli Hingstrup Larsen forsker i, hvordan vores gener i samspil med kosten kan have indflydelse på overvægt, men har ikke selv været med til at lave studiet.

Brugt data fra tidligere kost-studier

I undersøgelsen har forskere fra Harvard School of Public Health i Boston, USA, brugt data fra to store undersøgelser af kost:

• Et studie fra 1976, der omfattede 121.700 kvindelige sygeplejersker i alderen 30-50 år
• Et studie fra 1986, der omfattede 51.529 mandlige ansatte inden for sundhedssektoren i alderen 40-75 år

Forsøgsdeltagerne i begge studier havde siden forsøgenes start besvaret spørgsmål om deres indtag af mad og drikke hvert fjerde år.

»Dermed har forskerne haft mulighed for at følge deltagernes indtag af sukkerdrikke og efterfølgende vægtudvikling over en lang periode,« siger Lesli Hingstrup Larsen.

Kortlagt deltagere med fedmegener

Forskerne udvalgte 6.934 kvinder og 4.423 mænd, hvis gensammensætning var blevet kortlagt, hvorefter de analyserede deltagernes genomer for, om de indeholdt nogle af de såkaldte ’fedmegener’ – 32 genetiske markører eller såkaldte mutationer – som ifølge tidligere studier giver større tilbøjelighed til fedme.

Deltagerne blev derefter delt op i grupper, baseret på hvor mange af de 32 markører, de havde.

Forskerne sammenholdt så deltagernes ændring i BMI (Body Mass Index) med deres indtag af sukker-sødet og kunstigt-sødet drikke. Data var justeret for faktorer som deltagernes totale energiindtag og fysiske aktivitet, ligesom de forsøgsdeltagere, der var svært overvægtige allerede fra forsøgets start, blev sorteret fra.

Jo flere markører, jo større vægtstigning

Resultatet viste, at de sukkersødede drikkevarer gav forhøjet BMI i alle tre grupper. Men derudover kunne forskerne se, at deltagerne med mange fedmemutationer var mere tilbøjelige til at blive overvægtige end deltagerne, der havde få fedme mutationer.

»De forsøgspersoner, som havde flere af de 32 markører, tog mere på. Jo oftere forsøgspersonerne indtog sukker-sødede drikke, jo mere udtalt blev den genetiske fedmerisiko, hvilket ikke var tilfældet for kunstigt-sødede drikke,« forklarer Lesli Hingstrup Larsen.

To andre studier bakker op om konklusionen

At sukkerdrikke kan kobles til fedme, bliver bakket op af to andre studier, der også netop er publiceret i New England Journal of Medicine:

1. Det ene studie har undersøgt, hvordan erstatning af sukkerholdige drikkevarer med lightprodukter eller vand påvirker vægten hos børn med normalvægt
2. Det andet studie har undersøgt, hvordan erstatning af sukkerholdige drikkevarer med lightprodukter eller vand påvirker vægten hos overvægtige teenagere

641 normalvægtige børn testet i 18 måneder

I det første studie, der er lavet af forskere fra Department of Health Sciences, EMGO Institute for Health and Care Research, VU University Amsterdam, har man undersøgt, om erstatning af sukkerholdige drikkevarer med kaloriefrie drikkevarer kunne mindske, hvad børn tog på i vægt.

I forsøget indgik 641 børn (gennemsnitsalder på 8,2 år) fra Amsterdam-området. Børnene sagde, at de regelmæssigt drak sukkerholdige drikkevarer.

Børnene blev inddelt  to grupper, som hver dag i løbet af 18 måneder fik enten:

1. En sukkerfri, kunstigt sødet drik med nul kalorier eller
2. En sukkerholdig drik med 104 kalorier

Drikkevarerne blev uddelt gennem skolen og var designet sådan, at de var umulige at skelne fra hinanden.

»Det, at studiet er så langvarigt, omfatter så mange børn og desuden er dobbeltblindet, sådan at hverken forskerne eller børnene vidste, hvem der fik hvad, gør studiet meget interessant. Det er nemlig normalt meget svært at lave den slags lange interventionsstudier af kost, uden at deltagerne kan gennemskue, hvad de får,« siger professor på Institut for Human Ernæring/Fedme og Appetitregulering, Københavns Universitet, Anne Raben, der har læst om studiet.

Sukkerfri gruppe tog mindre på

Efter 18 måneder viste resultatet, at der var en betydelig forskel på de to grupper: Børnene i den sukkerfri gruppe havde taget mindre på i vægt og udviklet mindre fedtmasse, sammenlignet med børnene, der havde fået sukkerholdige drikke.

Resultatet ligger fint i tråd med Anne Rabens egen forskning. Hun har undersøgt, om kunstige sødemidler, især i drikkevarer, kan mindske fedme og risikomarkører for type-2 diabetes og hjertekarsygdomme, sammenlignet med sukker hos overvægtige, voksne forsøgspersoner.

Anne Rabens resultater er publiceret i tidsskrifterne The American Journal of Clinical Nutrition (2002) og Food & Nutrition Research (2011).

»I vores studie tabte forsøgsdeltagerne sig af light, men tog på af sukker, og de fleste risikomarkører ændrede sig i ugunstig retning på sukkerkosten. Undersøgelsen forløb dog kun over 10 uger og var altså ikke nær så langt som den hollandske, men resultatet var alligevel ret tydeligt,« siger Anne Raben.

224 overvægtige børn fulgt i to år

I det andet nye studie fra New England Journal of Medicine har forskere fra the Clinical Research Center, Boston Children’s Hospital og Harvard School of Public Health, Boston, USA, brugt en lignende strategi med at erstatte forbruget af sukkersødede drikkevarer med drikkevarer uden sukker.

I forsøget indgik 224 overvægtige og svært overvægtige unge med en gennemsnitsalder på 15 år, der drak mindst én dåse sukkerholdige drikke om dagen.

Deltagerne blev tilfældigt fordelt i hhv. en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe, som alle blev fulgt i to år:

I forsøgsgruppen fik deltagerne i et år bragt kildevand eller kaloriefri drikkevarer til deres hjem hver anden uge.

Desuden afholdt forskerne månedlige motiverende telefonsamtaler med forældre (30 minutter per opkald), og tre check-in besøg med deltagerne (20 minutter per besøg).

Drøftelserne under telefonopkald og check-in besøgene var udelukkende fokuserede på forbruget af drikkevarer og handlede ikke om den øvrige kost eller fysisk aktivitet.

Deltagerne i gruppen modtog desuden skriftlige instruktioner om at drikke de leverede drikkevarer og ikke at købe eller drikke sukkersødede drikkevarer.

I kontrolgruppen fik deltagerne ikke tilsendt drikkevarer, ligesom de heller ikke modtog rådgivning eller vejledning fra forskerne. For at fastholde deltagerne i forsøget, fik de tilsendt gavekort til et supermarked efter hhv. fire og otte måneder, men forskerne gav ikke instruktioner om, hvad deltagerne skulle købe med gavekortene.

Resultatet var ikke entydigt

Efter et års intervention viste resultatet, at de unge, der havde fået tilsendt sukkerfri drikke, havde taget lidt mindre på i vægt end børnene i kontrolgruppen. Da man så på grupperne efter to års opfølgning, havde tallene udlignet sig.

Forskerne bag studiet mener dog, dette kan skyldes, at selve det kontrollerede forsøg sluttede efter et år, hvorefter de unges indtag af sukkerholdige drikkevarer kan være steget igen.

Derfor konkluderer de, at resultatet underbygger behovet for nye offentlige tiltag til at begrænse forbruget af sukkerholdige drikkevarer.

Brug for at begrænse sukker i drikkevarer

Professor Anne Raben er enig i, at man bør begrænse sukkerholdige drikkevarer som et middel mod fedmeepidemien.

»Jeg synes, det er en udmærket idé at lægge afgifter eller begrænsninger på sukkerholdige drikkevarer. Vi som individer er tydeligvis ikke dygtige nok til at styre forbruget selv, så vi har brug for hjælp til det – det gælder nok især børn.«

»Vores appetitregulering kan tilsyneladende ikke registrere kalorier fra drikkevarer på samme måde som fra faste fødevarer. Derfor får man ofte for mange kalorier, når man drikker dem. Fedme bliver plantet i børneårene, og vi ved, at hvis man har svært ved at styre vægten som barn, har man ofte også svært ved det som voksen,« slutter Anne Raben.

Denne artikel er skrevet af Ditte Svane-Knudsen og bragt på Videnskab.dk den 26 september 2012