fbpx
Genoptræning

Genoptræning – Kom dig ovenpå en skade eller operation

Har du været ude for en ulykke eller en operation, og har din krop lidt belastning af det, så har du sandsynligvis behov for en eller anden grad af genoptræning. Det kan være en uoverskuelig omgang at sætte sig ind i, hvad man har krav på, hvad der er nødvendigt, og hvad det indebærer. Forhåbentlig kan vi hjælpe dig lidt på vej.

Genoptræning

Sundhedsordning med sundhedsforsikring

Hvis du får vores sundhedsordning til virksomheder, kan du også få genoptræning gennem den. Vi samarbejder med også med forsikringsselskaber, så du kan bruge din sundhedsforsikring både i vores private klinik på Østerbro og på vores In-House løsninger til virksomheder, så du ikke behøver at tage fri for at gå til genoptræning.

Læs meget mere om vores populære sundhedsordning her.

Af: Eivind Møller · senest opdateret 28. august 2023

Hvad er genoptræning?

Genoptræning er optræning af funktionsevnen efter en periode, hvor kroppen har været svækket af den ene eller anden grund. Genoptræningen har altså til formål at få kroppen til at vende tilbage til samme funktionsevne som tidligere, eller den bedst mulige.

Efter en hård operation, længerevarende sygdom, ulykke eller andet, er genoptræning altså nødvendig for igen at føle sig fri i sin krop, så man kan vende tilbage til hverdagen.

Forskellen på genoptræning og rehabilitering er, at rehabilitering er den overordnede indsats det kræver for en patient at vende tilbage til et almindeligt liv, hvor genoptræning dækker over enkelte øvelser der skal til, for at nå dertil.

Hvordan får man genoptræning efter ulykke eller operation?

Hvem skal man kontakte, hvis man har brug for genoptræning?

Hvis man er indlagt på et sygehus når genoptræningen skal igangsættes, er det altid sygehuset, der har ansvaret. Skal der igangsættes genoptræning efter indlæggelse, skal der lægges en genoptræningsplan, inden man udskrives. I den har lægen forholdt sig til, hvilken slags terapeut, der skal til – altså om der er behov for en specialiseret behandling eller en såkaldt almindelig genoptræning. Herfra har kommunen og egen læge ansvaret for, at du bliver tilknyttet et genoptræningsforløb indenfor 7 dage efter udskrivelse. Kan det ikke lade sig gøre i det offentlige, kan du vælge en privat klinik. 

Loven giver dig altså uanset hvad ret til genoptræning, hvis du har brug for det, men om det bliver på sygehuset, et kommunalt tilbud eller hos privat udbyder, er forskelligt.

Hvis du ikke har været indlagt i forbindelse med den sygdom, du har brug for genoptræning efter, skal du få en skriftlig begrundelse af din læge og aflevere den til kommunen, som herefter vil udarbejde en handleplan.

Al genoptræning som sygehuset har vurderet nødvendigt, er gratis.

I nogle tilfælde kan du også bruge din sundhedsforsikring til at få genoptræning. Kontakt da dit forsikringsselskab og hør, hvad dine muligheder er. Du kan med de fleste selskaber komme i behandling, men der vil i nogle tilfælde være en delvis egen betaling.

Hvad er en genoptræningsplan, og hvad består den af?

Som nævnt før, skal sygehuset lave en genoptræningsplan for patienten, og den skal være klar inden udskrivelse fra sygehuset.

En genoptræningsplan er en vejledning, der typisk med udgangspunkt i fysioterapi har til formål at træne patienten til så tæt på samme tilstand som tidligere, som muligt.

Det første der bliver taget stilling til i en genoptræningsplan er hvorvidt patienten skal have:

  • almen genoptræning – kommunalt tilbud
  • specialiseret genoptræning – på sygehuset
  • specialiseret rehabilitering – kommunalt eller hos privat specialiseret klinik

 

En genoptræningsplan skal indeholde følgende:

  • Kontaktoplysninger på kommune og region man er tilknyttet
  • Oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato
  • Oplysninger om diagnose
  • Samtykkeerklæring til genoptræningen
  • Referat af helbredsforhold – for eksempel fysisk funktions- og aktivitetsniveau
  • Genoptræningsbehov – hvad er det der skal arbejdes på?
  • Aftaler om kontrol og opfølgning på sygehuset

 

Planen kan også indeholde eventuelle ønsker fra patienten om specifikke behandlingssteder, eller information om gøremål, planlægningen af genoptræningen skal tage hensyn til

Genoptræning hos Klinik

Hos Klinik har vi et tilbud om et træningsforløb, der er tilpasset dine behov. Vi har hjulpet mange forskellige slags klienter, og vi kan hjælpe dig med at vurdere, hvad du har brug for. Vi har altid fysioterapeuter, der sidder klar ved telefonen og mailen, såfremt du har spørgsmål ang. dine muligheder for genoptræning. Vi hjælper også mange virksomheder i hele landet med både forebyggende og forsikringsbehandling samt ergonomi og tilpasset holdtræning. Har I ikke en sundhedsløsning på din arbejdsplads, kan du få et tilbud lige her.

Genoptræningsprogram

Mange skader kan være svære for kroppen at komme sig over. Så formålet med vores genoptræning er netop at gøre alt for at hjælpe vores klienter tilbage til fuld funktionsevne.

Selvom vi er en privat leverandør, kan du sagtens bruge din ulykkesforsikring hos os, hvis du har været udsat for en ulykke.

Vi tilbyder et målrettet og fysioterapeutisk genoptræningsprogram, som vi lægger efter en grundig undersøgelse af en fysioterapeut.

For at gøre det så nemt for dig som muligt, arbejder vi tæt sammen med din læge eller sygehus. Vi behandler både klienter fra det private og offentlige sygehusvæsen. Vi er vant til at arbejde tværfagligt og vores netværk af behandlere og samarbejdspartnere er fordelt over hele landet.

Lyder det som noget du kan bruge og har behov for, så kontakt os for yderligere information på mail: info@klinik.dk eller tlf. 3888 2500.

Har du spørgsmål til sundheden i din virksomhed?

Mangler du sparring i forhold til hvad du kan gøre omkring sundheden og genoptræning for dine medarbejdere? Så kan du få fyldestgørende rådgivning omkring forbedringspunkter for din virksomhed med en sundhedsordning fra Klinik.

Kontakt os nu på telefon 61717493 eller skriv en e-mail på simon@klinik.dk

Vi glæder os til at hjælpe netop din virksomhed.

Se referencerne: Disse virksomheder har vi allerede hjulpet

Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere
om en Massage- eller en Sundhedsordning

1 Step 1
reCaptcha v3
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
eivind-moeller-medarbejder-hos-klinik
Indlæget er skrevet af

Eivind Møller

Osteopat & Partner

Med afsæt i over 20 års erfaring som osteopat, udvikler Eivind sundhedsprodukter skræddersyet til hver enkelt virksomhed. Han forstår, hvad der skal til for at sammensætte og tilrettelægge de rigtige indsatser indenfor sundhed, så hele virksomheden får gavn af det.

Relaterede indlæg: