På vores knæhold arbejdes der med stabilitets- og styrketræning af ankel-/knæ-/hofte og mave/ryg. Målet med holdtræningen er at kunne holde til dagligdagens gøremål uden smerter og irritationer omkring knæ, hofte og ankel.
Knæholdet instrueres af vores fysioterapeuter og du kan deltage på holdet, uanset om det er før eller efter en operation eller hvis der er tale om en knæskade.
På knæholdet kan der være 6-8 deltagere, og holdtræningen vil være fælles, men instruktion, teknikfokus, korrigering og motivation tilpasses hver enkelt deltager på holdet.
På vores lænde- og ryghold vil du opleve effektiv træning af mave, ryg og bækken. Der vil være fokus på øvelser, der styrker og stabiliserer mave, lænd, bækken og coremuskulaturen. Træning af din core (mavens kernemuskulatur) giver dig en større og stærkere kontrol over dit bækken og ryg.
Der tilbydes en effektiv fælles træning med opvarmning, øvelser og udspænding, hvor du gennem hele timen vil blive guidet og motiveret i relevante øvelser for rygsmerter og problemer. Der vil være max 8 deltagere på et hold, så der kan tages højde for hver enkelts gener og skavanker.
Rygholdet instrueres af fysioterapeuter med speciale i problemer relateret til regionen omkring ryg og lænd.
På funktionsholdet arbejdes der med kroppens store muskelgrupper – så som mave/ryg, ben/baller og arme. Vi bruger egen kropsvægt øger styrke og stabilitet, men også øger muskeludholdenheden.
Funktionsholdet tilbyder en varieret og alsidig træning af hele kroppen, hvor det ikke kun er stationstræning, men en fælles holdtræning med vejledning, hjælp til teknik korrigering og motivering.
Konditionsholdet er til dig, der gerne vil kombinere kondition og styrketræning. Her træner vi intensivt og hele kroppen kommer i spil. Der tilbydes en varieret træning med høj intensitet og god energi.
Det er en fælles holdtræning hvor der er mulighed for opvarmning, cirkeltræning, teknikfokus og øvelser tilpasset til hver enkel på holdet. Du vil blive motiveret og guidet gennem træningen med god energi og stemning.
På dette hold vil du blive guidet i dybdeafspænding, instruktion i BBAT/Tai chi/Yoga og mindfullness, vejrtrækningsteknikker og øvelser til hjemmebrug.
Der arbejdes med øvelser som giver hjernen tid til at sende signaler til musklerne, så de kan restituere og genvinde styrke. Din sundhed, dit velvære og kropsbevidsthed forbedres. Formålet med holdet er at gøre dig i stand til at lytte til egen krop, blive stærk og velfungerende i den travle hverdagen. Og så er det tilmed afstressende.
For at komme på et af vores hold skal du tilmelde dig vores Klinik Abonnement. Er du Klinik abonnent får du også rabat på op til 66% på behandling på vores klinik på Østerbro.
For mere information om holdtræning, og hvordan du tilmelder dig, kan du skrive en mail til info@klinik.dk eller ringe i vores åbningstid på 38 88 25 00.