16 dec Hvad er migræne?
Af : Osteopat D.O., Eivind Møller
Migræne er en underkategori af hovedpinesygdomme. Det er en lidelse, som desværre fylder meget i det danske sundhedssystem, da ca. hver 5.-6. person bliver ramt af det i mere eller mindre grad. Bliver man ramt af migræne, får man voldsomme anfald af hovedpine med jævne mellemrum. I denne blog vil vi komme ind på lidelsen migræne, og hvordan den kraftige hovedpine kan diagnosticeres og behandles. Se evt. også video’en om migræne:
Hvad er migræne?
Migræne er en kraftig hovedpine, som kommer med jævnlige mellemrum og med individuelle intervaller. Kan du genkende nogle af disse tegn:
- Du får med jævne mellemrum en meget kraftig hovedpine
- Du har haft denne type hovedpine før
- Du kan næsten ikke gøre andet end af lægge dig i din seng og lukke al lys og lyd ude
Hvis du genkender nogle af disse tegn, lider du måske af migræne.
Hvordan føles migræne?
Migræne føles som hovedpine-smerterne er gerne centreret i den ene side eller den anden side af hovedet. Den kraftige hovepine er anderledes end en almindelig spændingshovedpine, og kan sjældent afhjælpes fuldstændigt ved udstræk, øvelser eller håndkøbsmedicin. Almindelig spændingshovedpine kan generelt være voldsomt generende, men migræne er en tilstand, som oftest gør dig ude af stand til at foretage dig andet end at vente på, at det går væk.
Hvad er symptomerne på migræne?
Fælles for symptomerne på migræne er som nævnt en kraftig hovedpine. Andre symptomer kan også opstå i forlængelse af eller i forbindelse med migræne og er meget individuelle. Det kan være kvalme, opkast lyd- og lysoverfølsomhed, og så findes der en række underkategorier af migræne, som er beskrevet i afsnittet “hvilke typer migræner findes der”. Karakteristisk ved migrænesymptomer kontra andre hovedpineformer er, at symptomerne forværres ved øvelser og motion. Symptomerne på migræne intensiveres således ved at dyrke fysisk aktivitet og kan derfor ikke løbes eller cykles væk. I mange tilfælde kan migræne være så slemt, at du er nødt til at sygemelde dig.
Hvad udløser migræne?
Når man ser på, hvad der udløser migræner, har vi i dag ikke noget konkret svar. Nogle bud på hvad der kan være medvirkende til at udløse migræne kan være genetik, hormonbalance og stress, men det er stadig forbundet med meget usikkerhed. Oftest kender migrænepatienten selv optakten til et migræneanfald og ved selv, hvad der i så fald kan udløse det.
Hvorfor får man migræne?
Det er svært at svare direkte på, hvorfor man får migræne, og hvilke ydre faktor, der gør sig gældende i svaret på, hvorfor man får migræne. Men vi kender til fysiologien, og hvad der sker i hjernen, når man har et migræneanfald. Hjernen har en masse blod og nervebaner, og man kan se på scanninger, at disse bliver påvirket, når en patient har et migræneanfald. Når migrænen kommer, kan man se, at der samtidig sker en udvidelse af blodkarrene, og der udløses en form for over følsomhed i nogle af nervenenderne i vores blodkar i hjernen. Hjernen kommer dermed på overarbejde, hvilket udløser den velkendte hovedpine. Hvorfor denne udvidelse af blodkarrene og over følsomhed i nervebanerne opstår, ved man til gengæld ikke. Dvs. vi kan ikke give et entydigt svar på, hvorfor migrænen kommer. Vi kan blot se, hvad der fysiologisk sker i hjernen. Derfor kan det også være svært at svare på, hvordan man undgår at få migræne, men vi vil komme med nogle bud på forebyggelse af migræne længere nede i denne blog.
Hvor længe varer migræne?
Varigheden af migræne er meget individuelt, hvilket både varighed eller hyppighed af et migræneanfaldene er. Ligesom selve smerterne og symptomerne på migræne kan være meget forskellige fra person til person. Migræne kan vare fra nogle timer til migræne i flere dage, og for de mere kroniske migrænepatienter kan anfaldsperioderne strække sig over uger. Fælles for migrænepatienter er, at migræneanfaldene ikke er enkeltstående tilfælde over et liv. De vil typisk komme med nogle bestemte tidsintervaller, og symptomerne vil være genkendelige for den enkelte migrænepatient.
Hvor sidder migræne?
Hovedpinen, udløst af migræne, er gerne lokaliseret til den ene eller anden halvdel af hovedet (se video), men der findes også nogle undertyper af migræne, som er karakteristisk for den enkelte.
Hvilke typer migræner findes der?
Migræne kan føles meget forskelligt, men overordnet har man inddelt migræne i flg. typer:
- Øjenmigræne (oftalmologisk migræne)
- Migræne med aura
- Hormonel migræne
- Vestibulær migræne
- Hemiplegisk migræne
Øjenmigræne
Nogle migræne-patienter kan opleve at være plaget af øjenmigræne. Øjenmigræne er ikke altid forbundet med smerter i eller omkring øjnene, men det viser sig som en flimren eller pletter i synsfeltet. Pletterne er takkede og begynder midt i synsfeltet, hvor de herefter langsomt bevæger sig udad. Øjenmigræne er forbigående, men det er oftest forbundet med en efterfølgende hovedpine.
Migræne med aura – hvad er migræne med aura?
Migræne med aura er følelsen af have en skal rundt om hovedet – altså en fornemmelse af at hovede er pakket ind. Det kan også være kombineret med synsforstyrrelser. Migræne med aura kan give en ekstrem lysoverfølsomhed (fotofobia) eller lydoverfølsomhed (fonofobia) og give dig et behov for at være i mørke og/eller i et fuldstændigt lydisoleret rum. Det er ikke altid, at migræne med aura er forbundet med hovepine, og det ses oftest hos ældre, der måske tidligere har lidt af hovedpine-migræne.
Er migræne med aura farligt?
Migræne med aura kan være meget forbundet med utroligt meget ubehag, da mange er nødt til at isolere sig til symptomerne går væk, men det er ikke farligt.
Vestibulær migræne
Vestibuler migræne er en form for indledning til kraftig hovedpine eller et sideløbende symptom. Når man har vestibuler migræne er det oftest forbundet med svimmelhed og omtågethed. Det kan forveksles med øresten. Få derfor en læge til at diagnosticere, om du lider af øresten, før du begynder at tage migrænemedicin.
Hormonel migræne
Der er også nogle former for hormonelt betinget migræne – altså migræne, der kommer i forbindelse med eksempelvis menstruation eller graviditet. Det er som udgangspunkt kvinder, der lider af hormonel migræne, og migrænen kommer på bestemte tidspunkter i kvindens cyklus. Hormonel migræne ophører som regel med overgangsalderen.
Hemiplegisk migræne
Hemiplegisk migræne starter med en forbigående lammelse i den ene side af kroppen/hovedet og ud over lammelsen, kan det være ledsaget af føleforstyrrelser og/eller tale- og sprogforstyrrelser samt synsforstyrrelser, hvorefter man rammes af hovedpine. Lammelsen udvikler sig over nogle minutter og er kun centreret omkring den ene side af kroppen, hvor hovedpinen både kan være i den ene side eller begge sider af hovedet. Hemiplegisk migræne kan være arveligt og kaldes da familiær hemiplegisk migræne. Hemiplegisk migræne er som udgangspunkt ikke farlig, men der er nogle særlige symptomer, du skal være opmærksom på, hvis det er denne form for migræne, du lider af:
- Pludselig opståede anfald eller voldsom hovedpine
- Føleforstyrrelser, synsforstyrrelser og lammelse kommer pludseligt i stedet for gradvist over minutter
- Dit første anfald indtræffer, når du er over 45 år
- Hovedpinetilstanden er langvarig og forværres over uger
I sådanne tilfælde, bør du opsøge læge.
Kronisk migræne
Der findes få eksempler på kronisk migræne. Kronisk migræne er en hovedpintilstand, der kan vare over 14 dage. Det er heldigvis sjældent og forekommer hos under 1% af migrænepatienter. Hvis man lider af kronisk migræne, er psykologisk hjælp et næsten nødvendigt supplement til behandling, da det kan være ekstremt invaliderende på din livskvalitet og hverdag.
Kan man dø af migræne?
Migræne rammer mænd og kvinder i alderen 20-60, og det kan være meget voldsomt første gang man oplever et anfald. Derfor er symptomerne på migræne også forbundet med det angstprovokerende spørgsmål: “Kan man dø af at få migræne?”. Og NEJ, man kan ikke dø af migræne. Migræne er i de fleste tilfælde forbigående, men migræne kan være et kæmpe indgreb i livskvalitet og evt. forbrug af medicin, som over tid kan have nogle livsmæssige konsekvenser i form af et misbrug eller depression. Det er derfor vigtigt at have en dialog med en behandler eller specialist, for at få tilrettelagt et forløb, der hjælper dig bedst gennem et liv med migræne. Det er vigtigt ikke at stå alene med det.
Hvad hjælper mod migræne?
Migræne behandles som udgangspunkt på symptomniveau. Det skyldes, at der endnu ikke ligger et entydig svar på årsagen til migræne. Det bedste middel mod migræne er derfor primært medicinsk behandling kombineret med mental og fysiologisk behandling. Migrænemedicin har i de fleste tilfælde en meget positiv effekt. Det kan være almindelig hovepine-medicin som Panodil eller Ipren, men vi ser helst, at man har en flad kurve i medicinforbrug, idet en svingende kurve i medicinforbrug kan føre til et misbrug, og effekten kan ende med at ophøre. Derfor bør du tage kontakt til dine læge eller hovedpine-klinik, når du ønsker vejledning i medicinsk behandling til dine symptomer. Dosis og interval kan nemlig variere fra person til person.
Hvad kan man gøre mod migræne – hvordan behandler vi migræne?
Udover den medicinske behandling af migræne, kan man supplere med andre behandlingsformer. I de nationale kliniske retningslinjer (fra 2021) peges der på 5 forskellige behandlingstyper, som migrænepatienter søger og har succes med i Danmark:
- Manuel behandling (massage og mobilisering)
- Træning (ikke under et anfald)
- Psykologi
- Akupunktur
- Patientlæring (hvordan lærer man at leve med migræne)
Der er ikke en tung evidens for, at den ene behandling er mere effektiv end den anden. Det er igen en individuel vurdering. Behandlingstyperne kan bruges som værktøjer i din plan for at dæmpe og minimere dine migræneanfald. Det er derfor en god ide at prøve nogle af behandlingstyperne af, for at finde ud af, hvad der virker for dig.
Hvordan forebygger man migræne?
Idet migrænen opstår, er der ikke så meget, du kan gøre ud over at lytte til din krop og behovet for hvile, mørke, stilhed mm. Migræne KAN IKKE løbes væk. Sørg for at have medicinske hjælpemidler inden for rækkevidde og forsøg at undgå for meget lys og lyd, som kan forværre symptomerne. Man kan som sagt ikke pege entydigt på, hvad der udløser migræne, men der kan være nogle ydre faktorer, mentale og fysiologiske tilstande, som du bør undgå i forebyggelsen af migræneanfald. Det kan være:
- for meget stress
- mangel på søvn
- ekstrem fysisk aktivitet
Hvis du lider af migræne, bør du undgå for meget stres i hverdagen. Det kan måske være svært på jobbet, men få gerne en ordentlig balance mellem dit privatliv og arbejdsliv, så dit stress-niveau minimeres mest muligt. Forsøg at få sovet nok hver nat – optimalt gerne 7-8 timer og undgå at dyrke ekstreme sportsgrene som ultraløb og Triathlon. Man kan ikke gøre så meget ved de hormonelle processer, men i arbejdet med at lære at leve med migræne, har du måske en klar fornemmelse af, hvornår dine migræneanfald kommer, så du kan planlægge dit liv med mest muligt ro omkring disse perioder.
Få hjælp til migræne
Leder du efter flere svar på migræne og evt. mulighed for behandling af migræne, kan du med fordel udfylde vores skadeformular. Vores fysioterapeuter eller osteopater kontakter dig mhp. rådgivning eller en konsultation.