fbpx

Musearm

Har du smerter i albuen, eller ønsker du at forebygge en eventuel arbejdsskade? Mange danskere rammes hvert år af en musearm. Herunder får du 6 gode råd til, hvordan du kan undgå musearm, og hvordan en musearm behandles.

Musearm øvelser

I video’en her får du nogle gode øvelse for smerter i albuen.

Hvad er en musearm?

En musearm er en almindelig lidelse, der opstår, når du har brugt din arm i en usædvanlig position i en periode. Lidelsen skyldes en irritation af de små sener i underarmen og er ofte forårsaget af et kontinuerligt arbejde, hvor du udfører gentagne bevægelser med armen, f.eks. ved at bruge en computermus – deraf navnet. Derudover kan dårlig ergonomi, for få pauser og svækkede muskler i hånd- og armmuskler også medføre musearm. 

De fleste tilfælde af musearm opstår på grund af disse gentagne bevægelser i forbindelse med computerarbejde, men musearmen kan også opstå ved andre aktiviteter, såsom at spille tennis (i det tilfælde kaldes det ofte en tennisalbue), badminton, musik, strikke mm.

De fleste tilfælde af musearm opstår på grund af disse gentagne bevægelser i forbindelse med computerarbejde, men musearmen kan også opstå ved andre aktiviteter, såsom at spille tennis, golf, badminton, musik, strikke mm.

Symptomer på musearm

Symptomer på musearm kan være smerter i underarmen, smerter i skuldren, irritation ved albuen (epikonfylitis) eller afklemning af nerve i håndleddet (karpaltunnelsyndrom)

 

  • Smerter og ømhed i håndled, underarm, albue, skulder eller nakke
  • Snurren, prikken eller følelsesløshed i fingre eller hånd
  • Stivhed og nedsat bevægelighed i arm og skulder
  • Svaghed i hånden, så det er svært at gribe eller holde fast
  • Brændende eller stikkende fornemmelse i underarmen
  • Træthed i musklerne ved selv små bevægelser
  • Forværring af smerter ved gentagne bevægelser eller længere tids inaktivitet

Behandling af musearm

Behandlingen afhænger af årsagen til skaden. Hvis skaden er forårsaget af overbelastning, kan den behandles ved at undgå de aktiviteter, der forårsager smerten. Hvis smerten fortsætter, kan det være nødvendigt at søge en læge og/eller fysioterapeut. Lægen kan ordinere smertestillende medicin og fysioterapi for at lindre smerten med øvelser eller manuel behandling (massage, tryk eller stræk).

Hvis skaden er forårsaget af en skjult sygdom, såsom en nerveskade eller en infektion, kan det være nødvendigt at behandle denne sygdom for at lindre smerten.

Behandlingen af en musearm omfatter samtidig ofte fysioterapi, massage og træning af armen for at lindre symptomerne. Hvis du lider af en musearm eller blot vil forebygge den frustrerende skade, kan du få målrettet behandling hos Kliniks dygtige personale.

Generne ved musearm kan i mindskes ved at du ændrer din arbejdsprocedure og  arbejdsstilling, f.eks. ved at ændre tastatur og evt. variation mellem forskellige slags mus.

Er en musearm farlig?

Nej, en musearm er ikke farlig. En musearm er en almindelig overbelastningsskade, der typisk opstår, når man bruger sin hånd eller arm i en monoton bevægelse.

De fleste tilfælde af musearm kan behandles med hvile, is og massage. Hvis du imod forventning har smerter, der ikke forsvinder efter et par dage, bør du kontakte din læge.

Hvor længe har man en musearm?

Det er forskelligt fra person til person, hvor længe det tager at komme sig efter en musearm. Nogle oplever, at deres musearm går væk efter et par uger, mens andre kan have smerter i måneder eller endda år. I de fleste tilfælde forsvinder smerterne dog forholdsvist hurtigt, og du kan vende tilbage til din normale hverdag.

Undgå at få en musearm

Er du ved at udvikle en musearm, eller vil du bare gerne forebygge det?
Her får du 6 gode råd til, hvordan du kan forebygge musearm samt behandle en begyndende musearm.

1. God ergonomi på arbejdspladsen

Ergonomi spiller en rolle ift. udvikling af musearm. Ved at fokusere på en god ergonomi og indretning, samt med en aktiv indsats fra den enkelte medarbejder, kan en musearm undgås. 

God ergonomi på arbejdspladsen kan være nok til at undgå musearm, men hvis skaden er sket, kan det være at der skal flere midler i brug for at slippe af med musearmen.

Se vores udvalg af produkter som forbedrer ergonomien på kontoret.

2. Øvelser mod musearm

For at undgå musearm kan man med fordel lave øvelser, der styrker og udvikler de små muskler omkring albuen og underarmen. Det bedste til at styrke muskulaturen omkring albuen og underarmen, er at lave flere forskellige bevægelser med hånden og armen. Du kan bruge en massagebold eller lignende til øvelserne. Øvelserne kan gøres hver dag eller flere gange om ugen.

3. Undgå overtræning

Brug ikke alt for meget tid på at træne din musearm – træningen skal være effektiv, og du skal ikke træne i timevis. Træning i 5-10 minutter om dagen er fint, og hvis du gør det regelmæssigt, vil du kunne mærke en stor forskel og komme dig hurtigere over din musearm.

4. Husk pauser undervejs

Tag nogle pauser engang imellem, både mens du belaster armen samt under træning. I pauserne skal du sørge for at bevæge armen, og strække armen ud. Pauser er en god idé, da de er med til at give musklerne tid til at restituere. Samtidig mindsker pauserne risikoen for overbelastning, og det forhindrer, at du bliver træt i armen.

5. Undgå tunge løft

Det er vigtigt, at du undgår tunge løft, da dette kan have en negativ indflydelse på din musearm. Hvis det er nødvendigt at løfte noget tungt, så sørg for at bruge begge hænder, og undgå at bøje albuen for meget. Dette kan forårsage smerter og ubehag og blot forværre skaden

6. Undgå gentagne bevægelser

Hvis du gentager en bestemt bevægelse, der belaster armen unødigt, kan dette resultere i yderligere overbelastningsskader, hævelse af armen eller smerter i armen. Derfor er det vigtigt, at du lytter til din krop og siger fra, når det gør ondt.

Forebyg musearm og overbelastningsskader

Har dine medarbejdere døjet med overbelastningsskader, eller vil du bare gerne gøre noget godt for dine medarbejdere?

Du kan nu tilmelde dig en sundhedsordning eller massageordningen til virksomheder fra Klinik. Her kommer vores dygtige medarbejdere og hjælper med at forøge trivslen på arbejdspladsen og give et fornyet overskud hos din virksomhed.

Lyder det interessant? Ring til os på +4561717493 eller udfyld formularen her. Så får du et uforpligtende tilbud.