fbpx

Skinnebensbetændelse og løb – behandling og symptomer

Den aller hyppigste årsag til skinnebensbetændelse findes i foden og fodens stilling. Derfor vil denne blog/artikel primært handle om, hvordan din fodstilling kan have stor effekt på, hvad du mærker i dit skinneben, og hvorfor smerterne i dit skinneben opstår. Hvis du vil gå i dybden med emnet løb, kan du besøge vores side: Sport Lab: Løb hurtigere og undgå skader

Af: fysioterapeut Simon Lübecker

 

For nogle uger siden fik vi et rigtigt godt spørgsmål på facebook: “Skinnebensbetændelse og løb, ved I på Klinik noget om det – og hvad gør jeg ved det?”

Jeg har skrevet meget om fødder og meget om løb og overbelastningsgener, men lige netop symptomer, behandling af skinnebenstændelse og løb har jeg endnu ikke berørt. Så det er da kun på tide.

Der er rigtig mange, der døjer med skinnebensbetændelse og ondt i skinneben ved løb, men det er heldigvis en lidelse, der kan løses meget let – tit med en kombination af massage, akupunktur og/eller indlægssåler.

 Hvorfor får jeg skinnebensbetændelse, når jeg løber?

Skinnebenbetændelse eller ømme skinneben er en tilstand, som opstår, fordi der er ‘noget’, der ikke virker. Mange faktorer, som knæ-, hoftestilling, din løbestil og underlaget du løber på, kan afføde skinnebensbetændelse.

 

Hvordan føles skinnebensbetændelse (shin splints’ eller ‘tibial stress syndrom)?

Skinnebensbetændelse føles som en ømhed eller smerte foran og langs med den store skinnebensknogle (tibia). Nogle mærker symptomerne højt oppe på skinnebenet eller lige under knæet, andre mærker det lidt længere nede omkring anklen, og andre igen har skinnebenssmerter hele vejen langs med skinnebensknoglen. Man kan fremkalde en tydeligere smerte ved at trykke dér, hvor det gør ondt, og ved slemme tilfælde kan smerterne stråle ned i foden – og det er ikke tilfældigt! De muskler, der er med til både at holde, løfte og støtte foden, starter oppe i på skinnebenet, og ender (hæfter) nede på inderside af foden. Det er egentlig meget smart, at denne muskel er lang og hæfter så langt oppe, da foden ellers vil se noget klodset ud, hvis fodens bevægelsesmuskulatur kun sad på selve foden. Hvis du lider af betændelse i skinnebenet ifb. med løb, vil du tit mærke smerten/ømheden i starten af din træning. Når du er blevet varm i musklerne vil ømheden forsvinde for at komme igen et par timer eller dagen efter din løbetræning. Derfor vil massage også tit være en rigtig god symptombehandling, når skinnebensbetændelse først har sat sig. Vær derfor ikke tilbageholden med at massere de ømme områder på skinnebenet selv.

 

Årsag og behandling af skinnebensbetændelse

Lider du af skinnebensbetændelse, kan det enten skyldes, at din fod trækker uhensigtsmæssigt i forhold til knæ og hofte, det kan skyldes en fejlstilling/fejlarbejde i din fod, eller det kan skyldes begge dele. Årsagen til skinnebensbetændelse kan også være udløst af en mere kompleks skævhed i din krop, men de mest almindelig årsager til skinnebensbetændelse ifb. med løb skal findes i foden. Ved løb og ved hurtig gang sætter vi vores fødder på monotomt overarbejde og øger derved riskoen for følgebelastninger som eksempelvis skinnebensbetændelse eller ømme skinneben. Mange af os kender til at gå i forkert fodtøj. Går vi en smule i dem, sker der nok ikke noget, men går vi meget i forkerte sko, kan de ende med at give os vabler. Det er det samme, hvad angår uhensigtsmæssig fodstilling og skinnebensbetændelse. Går vi en smule på en fod, der arbejder forkert eller har en forkert stilling, sker der nok ikke noget, men løber eller går vi flere kilometer (og det kan blot være 2 km), kan det let udløse en skinnebensbetændelse.

 

 

Indlægssål eller manuel behandling

Skyldes din fejlstilling i foden en låsning i knoglerne, er man nødt til at søge hjælp hos en fysioterapeut, osteopat, eller en kiropraktor, der ved, hvordan man kan frigøre låsningen vha. manuel terapi og lette manipulationer. Det er vigtig at få en grundig undersøgelse af årsagen til problemet, før du kaster sig ud i manipulationsterapi, så du er sikker på, at det har en effekt.

Er du platfodet, meget hulfodet eller roterer forfoden nedad – altså har du en mekanisk fejlstilling i foden, så har manipulationer ikke den store effekt. Det kan godt hjælpe på smerterne her og nu, men det vil ikke afhjælpe de ømme skinneben på sigt. I sådanne tilfælde kan en standard indlæg til løbesko eller såler til sko/vandrestøvler eller en individuel indlægsål være en rigtig god løsning og hjælp til at korrigere foden på plads, så den ikke trækker forkert i muskulaturen omkring skinnebensknoglen.

Er du blevet diagnosticeret til at skulle få et skoindlæg eller en indlægssål, er det altid min anbefaling, at du ikke får en sål baseret på aftryk af fodens fejlstilling. Når man laver et indlæg ud fra en afstøbning, kan det være rigtig svært at tage højde for, hvorledes fodens fejlstilling skal korrigere. De kan være rigtig gode til at holde din fod på plads, hvis du har lidt løse led, men de kan i værste tilfælde bevare foden i en uhensigtsmæssig fejlstilling og udløse flere problemer og smerter. En dynamisk eller fleksibel indlægssål, der er udformet efter, hvordan foden bør stå, har oftest den aller bedste effekt på skinnebensbetændelse. Den hjælper foden på plads i en hensigtsmæssig stilling, og derved lemper den belastningen på de ømme skinneben.

Kan jeg ikke bare træne min fod i korrekt stilling?

Jo, det kan du godt. Men så husk på, at du måske tager 5-6000 skridt på hver fod dagligt, og gør du det på en fejlstillet fod, skal der en del træningspas til at udligne den belastning, der lægges på foden ved eksempelvis en simpel gåtur. Jeg har i mine 12 år som fysioterapeut set stor effekt af træning af foden, men den alle største effekt ser jeg, når træning understøttes af en indlægssål.

 

Er skinnebensbetændelsen kommet for at blive?

Indlægssåler er en effektiv og god måde at forhindre skinnebensbetændelsen i at opstå, men har smerterne sat sig godt og grundigt, er der flere måder, du kan komme dem til livs på. Jeg anbefaler ofte massage eller akupunktur. Begge behandlingmetoder er gode lindrende behandlingsmetoder ved akutte og vedvarende smerter eller ømhed. Ved akupunktur kan mange allerede ved første nål mærke effekten og lindringen af smerterne i muskulaturen.

 

Rådgivning om skinnebensbetændelse

Har du en tilbagevendende eller kronisk skinnebensbetændelse, kan du beskrive dit problem i vores online skadeformular, og så matcher vi dig med den helt rigtige behandler. Ud fra din beskrivelse henviser vi dig til en ekspert. Vi samarbejder med fysioterapeuter, massører og osteopater i København og omegn.

 

Tværfaglig behandling af skinnebensbetændelse hos Klinik

Vi kigger altid på helheden og finder årsagen til dine smerter og symptomer. Er årsagen til dine ømme skinneben mere omfattende, kan det nogle gange godt kræve et tværfagligt behandlingsforløb mellem fysioterapi, massage og akupunktur. Vi bringer altid alle vores kompetencer i spil i målet om at gøre dig skadefri. Læs mere om vores tværfaglige behandling her eller book en behandling med det samme.

Besøg vores klinik på Østerbro go få bugt med dine skader. Du finder os i pavillonen til venstre for Boldklubben B.93 og det er nemt og gratis at parkere lige ved døren. Er du med offentlig transport ligger vi kun 5 minutter fra Svanemøllen st.

Læs evt. Andreas Nilais Larsen eller Jacob Riisgaards kundeudtalelser om et forløb med skinnebensbetændelse.

Passer dine symptomer ikke med et Skinnebensbetændelse?

Måske kan du finde svaret i en af vores andre blogs: