fbpx
Stress Arbejdsskade?

Kan stress anerkendes som en arbejdsskade?

Hvad skal der til for at stress kan anerkendes som en arbejdsskade, og hvordan anmelder man det? I denne blog kan du finde svar på om, dit stress er arbejdsrelateret og om det i så fald kan anmeldes som en arbejdsskade.

Stress Arbejdsskade?

Af: Christina Mora · senest opdateret 22. november 2023

Er stress en arbejdsskade?

Kan stress blive anerkendt som en arbejdsskade på lige fod med skader som et brækket ben eller en hjernerystelse? Det er et spørgsmål, der er mere komplekst at svare på, end med ja eller nej. For det kommer an på flere ting.

Stress er ikke i sig selv en arbejdsskade. Om der er tale om en arbejdsskade afhænger af, om de følger de stressede arbejdsrelaterede belastninger har haft, har ført til sygdom.

Dvs. at hvis stressen udvikler sig til en depression, så er der tale om en arbejdsskade, eller rettere en erhvervssygdom. For at det er gældende, kræver det dog at man har dokumentation for, at depressionen skyldes:

  • Høje krav
  • Manglende social støtte
  • Meget vanskelige og hyppige deadlines
  • Konstant stort pres fra krævende indsatte eller klienter
  • Manglende støtte fra ledelse eller kolleger.

Erhvervssygdomsudvalget beslutter, om depressionen kan anerkendes som en arbejdsskade. Det er dog de færreste, der opfylder alle de nævnte belastninger.

Se også: Arbejdsrelateret stress – 10 gode råd til at komme det til livs

3 skridt til anmeldelse af stress

Hvis du af den ene eller anden grund ønsker at anmelde sin stress og de psykiske følger af arbejdsrelateret stress, er der 3 skridt derhen. Men nøgleordet for alle 3 skridt er: dokumentation.

1. Lægen skab løbende kontaktes 
Hvis du begynder at mærke, at arbejdet er en belastning, er det en god idé løbende at gå i dialog med sin læge. En læge skriver alt ned i lægejournalen, og på den måde kan det være brugbar dokumentation til at afdække et evt. forløb med psykolog eller andet. Derudover kan din læge selvfølgelig hjælpe med at håndtere de symptomer, du oplever ved belastningen.

2. Sygdommen skal anmeldes som arbejdsskade 
Det er super god idé at involvere sin arbejdsgiver, når arbejdet påvirker din mentale tilstand. Man kan enten selv anmelde sin sygdom som arbejdsskade, eller bede sin arbejdsgiver om det. Arbejdsgiveren skal nemlig inddrages i processen, for bedst at kunne hjælpe og få de nødvendige værktøjer til at kunne komme retur til et værdigt arbejdsliv. Er det ikke muligt at inddrage en evt. arbejdsgiver i forløbet, kan du også tage fat i din HR-afdeling og få hjælp her. Men uanset hvad skal man være grundig med at beskrive, hvad man har været udsat for på sit job, som har forårsaget sygdommen. Det kan være en enkeltstående episode, et uhensigtsmæssigt presset arbejdsforløb, eller det kan være forårsaget af noget i din privatliv, som påvirker dit tolerance-niveau på dit arbejde.

3. Skaf og gem dokumentation 
Når man skal udlevere dokumentation, kan alt være brugbart. Det kan være arbejdsrelaterede mail og sms’er, rapportering af sygefravær og alle lignende papirer, der kan dokumentere forløbet i højere eller lavere grad. Alt det kan blive afgørende i henhold til erstatning eller muligheden for en længere varende sygemelding. ManDukan med fordel henvende sig til sin leder eller HR-afdeling for at få hjælp til dokumentationen.

Læs mere om hvordan du anmelder erhvervssygdomme på arbejdstilsynets hjemmeside.

Brug din arbejdsgiver

Hvis du som medarbejder kæmper med stress, er det vigtigt at huske, at din arbejdsgiver, i langt de fleste tilfælde, vil dig det bedste.

Mange virksomheder er begyndt at indse vigtigheden af at have sunde og glade medarbejdere og vægter god trivsel på arbejdspladsen højt. Når medarbejderne har det godt, er de mere produktive og engagerede. Derfor er det i virksomhedens interesse at støtte og tilbyde behandling til medarbejdere, der lider af arbejdsskader, som for eksempel stress.

Som medarbejder kan det være fristende at skjule dine smerter eller skader og holde dem for dig selv. Du er måske bekymret for at virke svag eller at blive set ned på af dine kolleger. Det er for mange også tabubelagt at kaste håndklædet i ringen, hvad angår arbejdspres, og derfor går mange med det meget længere tid end hvad godt er. Men det er vigtigt at huske, at din arbejdsgiver ønsker, at du har det godt og kan udføre dit arbejde på bedst mulig måde. Det er, ligesom mange andre skader vi ser i vores klinikker, også vigtigt at forebygge og at tage gener og skavanker i opløbet, inden det udvikler sig til at blive alvorligt eller kronisk.

AMR – Hvordan håndterer man kollegers stress?

De fleste arbejdspladser har en arbejdsmiljørepræsentant. Rollen som AMR er vigtig for medarbejderes tryghed. Det er faktisk din pligt som AMR at lægge mærke til, om medarbejdere mistrives.

Se også: Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvordan styrker I det på arbejdspladsen?

Men hvad gør du så som AMR, hvis en kollega får en erhvervssygdom pga. stress eller andre arbejdsrelaterede skader og ulykker?

  • Anerkendelse: Anerkend din kollegas følelser og få vedkommende til at føle sig forstået og taget alvorligt.
  • Lægehjælp: Bed din kollega søge hjælp hos sin læge. Lægen SKAL nemlig anmelde skaden, hvis den kan være arbejdsbetinget, selv hvis der kun er tale om en mistanke.
  • Arbejdsmedicinsk undersøgelse: Gør din kollega opmærksom på, at vedkommendes sag af lægen kan henvises til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, på en arbejdsmedicinsk klinik. De vil kunne vurdere, om sygdommen skyldes ens oplevelser på arbejdsmarkedet.
  • Forebyg andre tilfælde: Det er vigtigt at tage det alvorligt, når en kollega viser sig at have fået en erhvervssygdom, pga. arbejdspladsens arbejdsmiljø. Som AMR er det derfor dit ansvar at tage initiativ til en forebyggelsesanalyse og igangsætte forebyggelsesinitiativer med ledelsen.

Forebyg stress med hjælp til en APV – Se også: Hvor ofte skal I lave en arbejdspladsvurdering?

Symptomer på arbejdsrelateret stress

Det er en god idé at holde øje med stresssymptomer hos sig selv og dem, man har omkring sig, så man kan give sygdommen den nødvendige opmærksomhed så tidligt som muligt.

Det vil sjældent være en selv, der opdager sin stress, fordi længerevarende stress svækker hjernens evne til at selverkendelse og til at finde løsninger på problemer.

Der er en lang række symptomer på stress. Om den er arbejdsrelateret, bliver kun sværere og sværere at vurdere for den stressramte, jo længere man venter med at søge hjælp.

Jo længere tid der går, desto mere bliver stressen en gennemgående tilstand som minder om depression, hvor den årsag der startede det hele, bliver tåget og svær at placere.

Men grundlæggende symptomer og belastningsreaktioner på stress og arbejdsrelateret stress er:

  • Søvnproblemer
  • Depressive og triste tanker
  • Tankemylder
  • Problemer med hukommelse og koncentration
  • Trykken for brystet
  • Vejrtrækningsproblemer
  • Spændinger
  • Mavesmerter
  • Uoverkommelighedsfølelse
  • Pessimisme
  • Social og personlig tilbagetrækning
  • Flere fejl på arbejdet

Se også: Stress på arbejdspladsen – Sådan håndterer man det

Forebyg tilfælde af stress med en APV

Hos Klinik har vi den viden der er brug for, for at hjælpe arbejdspladser med at styrke arbejdsmiljøet. Vi kan lægge en god strategi for jer, rådgive ledelsen i konflikthåndtering og være de neutrale øjne som en arbejdsplads ofte har brug for, for at komme videre og undgå stress på arbejdspladsen.

Hvis din arbejdsplads viser tegn på et usundt psykisk arbejdsmiljø, eller hvis du blot vil sikre dig, at alt er som det skal være, kan Klinik hjælpe dig med at gennemgå din arbejdsplads forhold med en arbejdspladsvurdering.

Vi har hjulpet mange virksomheder med at opnå et optimalt psykisk arbejdsmiljø. Skal vi også hjælpe din?

Har du spørgsmål til sundheden i din virksomhed?

Mangler du sparring i forhold til hvad du kan gøre omkring sundheden for dine medarbejdere i et konkret tilfælde? Så kan du få fyldestgørende rådgivning omkring forbedringspunkter for din virksomhed med en sundhedsordning fra Klinik.

Kontakt os nu på telefon 61717493 eller skriv en e-mail på simon@klinik.dk

Vi glæder os til at hjælpe netop din virksomhed.

Se referencerne: Disse virksomheder har vi allerede hjulpet

Jeg vil gerne kontaktes for at høre mere
om en Massage- eller en Sundhedsordning

1 Step 1
reCaptcha v3
keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
Christina
Indlæget er skrevet af

Christina Mora

CX manager & Co-founder

Christina har som medstifter af Klinik arbejdet med kerneværdier, kommunikation, kundeoplevelse og produktudvikling fra begyndelsen.

Relaterede indlæg: