fbpx

Tennisalbue – Behandling, symptomer og øvelser mod ondt i albuen

Har du smerter eller gør det ondt i albuen? Så har du måske en tennisalbue. Bliv klogere på symptomer på en tennisalbue, og hvad du selv kan gøre for at afhjælpe smerter og ondt i albuen. I videoen fortæller osteopat og fysioterapeut,  Eivind Møller, om hvad en tennisalbue er, hvordan du tester dig selv for tennisalbue, og hvilken type behandling du bør vælge.

Tennisalbue, golfalbue og musearm

Tennisalbue, golfalbue og musearm – kært barn har mange navne. I denne blog og video har vi taget udgangspunkt i diagnosen, tennisalbue, men du kan sagtens bruge denne viden, hvis du døjer med en golfalbue eller en musearm, da det i det stor hele er samme problematik. Vi forklarer om symptomer på en tennisalbue, hvad du selv kan gøre, og hvornår dine albuesmerter ved tennisalbue kræver behandling.

Hvad er en tennisalbue?

Tennisalbue (eller epicondylitis lateralis, som det hedder på latin) er en tilstand af smerte omkring albuen, der kan sidde i senerne eller i muskulaturen omkring albueleddet. Smerterne viser sig oftest ved albueknoglen med udstråling ned i underarmen.

En tennisalbue kommer ikke nødvendigvis af at have spillet tennis, som diagnosen ellers indikerer. En tennisalbue kan lige såvel komme af for meget arbejde ved computer, squash, golf, roning, løftearbejde mm. Tennisalbue er en betegnelse i lighed med musearm og golfalbue, som kommer af en overbelastning i muskulatur eller sener, der giver smerter i albuen. Overbelastningen kommer, hvis du enten har bevæget armen forkert ved eksempelvis at udøve golf eller tennis, eller  hvis du har en begrænsning i bevægelighed omkring dine led ved albue, håndled eller skulder, der kan ende med at give overbelastning (se evt. video’en ovenfor). Det kan være, at du har en låsning eller stramhed omkring nakke, skulder eller håndled, og så kompenserer du ved at lave uhensigtsmæssige bevægelser, når du spiller tennis, arbejder med computer eller spiller golf. Se evt. testen ovenfor i videoen (ca. halvvejs), hvor du kan få en fornemmelse af, hvorfor lige netop din problematik opstår: Om årsagen til dine smerter skal findes i en låsning, i en begrænsning omkring dine led, om det er en decideret overbelastning af muskulaturen, eller om det er begge dele, der er årsagen til at du har ondt. I alle tilfælde vil vi anbefale at opsøge hjælp og behandling hos en ekspert.

Symptomer på tennisalbue

De typiske symptomer på tennisalbue er følgende:

  • Smerter i underarm og muskulatur (evt. ved løft)
  • Smerter i albueleddet
  • Ømhed i albuen
  • Begrænsning i bevægelighed omkring håndled
  • Begrænsning i bevægelighed omkring albueled
  • Ømhed ved brug af mus eller tastatur
  • Tyngde og ømhed omrking nakke og skulder

Varighed af tennisalbue

Når man har fået en tennisalbue, hvor lang tid går der så før den er rask?

En tennisalbue kan gøre ondt i op til 6 måneder, afhængig af at du finder årsagen til, hvorfor du får en tennisalbue – se videoen. Årsagen kommer som nævnt af en overbelastning, og det kan være enten ved at spille golf, tennis eller sidde meget ved tastatur og mus. Det sidstnævnte er ofte en væsenlig faktor for varighed af tennisalbue, idet du oftest ikke er klar over din egen uhensigtmæssige arbejdstilling. Måske har du ikke et hæve/sænke bord, er din stol ikke indstillet korrekt, bruge du pad i stedet for en ergonomisk mus, det kan bare være få at de mange faktor, der kan fastholde varigheden af tennisalbuen. En kronisk tennisalbue er meget sjælden, men den kan føles kronisk, da smerterne kan være måneder om at gå væk, hvis man ikke du finder årsagen til dine albuesmerter. For meget golf, squash eller tennis kan selvfølgelig også øge varigheden af tennisalbuen, men her kan det være en fordel at bruge nogle hjælpemidler til at aflastning eller helt at undgå at løbe ind i en tennisalbue. I vores shop har vi blandt andet en klassisk albuerem, som kan minimere den belastning du udsætter din albue for, når du spiller tennis, golf, padletennis, squash mm. Der også mulighed for andre hjælpemidler som massagebolde eller elastikker til genoptræning eller opvarming af din arm inden din træning. Få gerne instruktion af din fysioterapeut i at bruge elastikkerne.

Behandling af tennisalbue – hvad gør man ved en tennisalbue?

Den generelle anbefaling til god behandling af tennisalbue er, at du i første omgang forsøger at aflaste din albue fra gentagne uhensigtsmæssige bevægelser, dvs. stoppe med at spille tennis, golf eller dit arbejde på computeren. Sidstnævnte kan i de fleste menneskers tilfælde være svært, og derfor kan en albuerem/støttebind eller ændring i arbejdsstilling eller ergonomi have en lindrende effekt på albuesmerterne. En fysioterapeut kan hjælpe dig med at få afklaring på årsagen og dermed den rette behandling til din tennisalbue, golfalbue eller musearm, og evt. hvordan du bruge remedier som albuerem eller støttebind. Selvmassage også have en lindrende effekt. Du kan trykke med modsatte hånds tommelfinger, eller du kan rulle forsigtig med føromnævnte massagebold eller en pigbold omkring det ømme albueområde.

Det er dog lige så vigtigt, at du fastholder en aktivitet i armen. Hvilket du kan gøre med skånende og styrkende øvelser (se evt. video længere nede).

Giver din tennisalbue begrænset bevægelighed?

Hvis du lider af tennisalbue bør du først og fremmest finde ud af om, der er en begrænsning i din bevægelighed omkring dine led i albue, håndleddet, skulder og nakke. Du kan evt. se testen i videoen længere oppe.  Du kan komme langt med tennisalbue-øvelser, men er der en begrænsning i din bevægelighed, kommer øvelserne  for en tennisalbue ikke til at give dig den optimale effekt. For at få løsnet op i en begrænsning er du nødt til at opsøge professionel behandling, så du kan få mobiliseret eller manipuleret omkring albueleddet, håndleddet og/eller nakken. En osteopat eller en fysioterapeut med speciale i manipulationer og mobiliseringer er den aller bedste løsning. Se og læs om alle vores behandlere her.

Tre tennisalbue-øvelser

I videoen nedenfor viser chefbehandler, Eivind Møller, hvilke øvelser, der er gode for en tennisalbue, golfalbue eller musearm.

Han viser 3 typer tennisalbue-øvelser; en fleksibilitetsøvelse, udstrækningsøvelse og en træningsøvelse.
1. øvelse: Den første øvelse er en fleksibilitetsøvelse af den eventuelle begrænsning, du kan have, i din bevægelighed omkring dit håndled og albueled.

2. øvelse: Den anden øvelse er en udstrækningsøvelse, som er rigtig god til at lindre spændinger og smerter omkring muskulaturen og senerne.

3. øvelse: Den tredje øvelse for tennisalbue viser hvorledes du kan træne muskulaturen stærkere, så du minimere fremtidig overbelastninger. Selvmassage er også et godt supplement til både profesionel behandling og øvelser for tennisalbue.

Tennisalbue – Behandling hos Klinik

På Klinik arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvilket også gør sig gældende ved behandling af tennisalbue og smerter i albuen. Når vi undersøger dig, er målet altid at finde årsagen til dine smerter fremfor alene at behandle dine symptomer. Vores behandling for tennisalbue har fokus på at reducere begrænsninger og restriktioner. Det gør vi ved at anvende manuelle teknikker, som manipulationer, mobiliseringer og osteopatisk behandling – samt vejledning i øvelser for tennisalbue. Tennisalbue-øvelser tilpasses lige netop dine behov og udfra, hvor årsagen til dine smerter i albue opstår. Skulderstabilitet kan være et vigtigt element i øvelser for tennisalbuen.
Som supplement til behandling tilbyder vi også akupunktur, der kan have en smertelindrende effekt. Laser kan også have en fremmende effekt, da laser stimulerer det ødelagte væv i senen omkring albuen.

 

Vores metode – din garanti for den bedste behandling af Tennisalbue

Hos Klinik har vi en helt særlig tilgang. Vi arbejder altid målrettet på at finde årsagen til dét, der udløser smerten. Når vi finder årsagen, kan vi behandle den og hurtigere få dig klar og smertefri igen. Alle vores behandlere har indgående kendskab til hinandens evner og kompetencer, vi holder dagligt konferencer om vores klienter. Og vi ved, at vi kan komme smerterne til livs ved lige netop at bruge hinanden. Hos os er løsningen for vores (tit meget komplekse) klienter ikke alene den enkelte behandlers kompetencer – men hele teamets. Med andre ord mener vi, at vi skaber de bedste resultater ved at løfte i flok. Vi oplever derfor også tit, at vi kan hjælpe med at forløse albuesmerte og -ømhed, som andre har opgivet.

En svær eller kompleks tennisalbue kan i nogle tilfælde kræve et tværfagligt behandlingsforløb mellem fysioterapi, osteopati, akupunktur og massage.

Læs mere om, hvordan vi sammensætter et tværfagligt forløb her.

Vores klinik ligger på Østerbro – tæt på indre København og Hellerup. Du kan parkere nemt og gratis lige ved døren, og du finder os i pavillonen til venstre for B.93 tennis og fodbold klubhus.

Find den rette behandler til din tennisalbue

Brug vores online skadeformular, så matcher vi dig med den helt rigtige behandler. Ud fra dine svar og beskrivelse henviser vi dig til en ekspert i tennisalbue. Vi samarbejder med kompetente osteopater, fysioterapeuter og massører i København og omegn.